Få repareret din smartphone til #MMFAarhus

Hver måned er der Repair Café på Dokk1, hvor vi hjælper hinanden med at give slidte og ødelagte ting en kærlig hånd.

Repair Café dukker også op til Aarhus Mini Maker Faire – og denne gang i selskab med smartphone-værkstedet Work On, der frivilligt giver en hånd med.

work on

“En del af visionen bag Work On er et opgør med ‘brug og smid væk’-kulturen. Det meste kan repareres af én selv eller en professionel til en overkommelig pris. Det budskab vil vi gerne have ud til aarhusianerne, og derfor stiller vi op til Mini Maker Faire lørdag 10. oktober, hvor vi tilbyder gratis udskiftning af ødelagte bagsider på iPhone 4 og 4S.”

“Vi hjælper naturligvis også med alle andre smartphone-relaterede problemer – alt fra simple bugs i din telefons iOS til de mest komplekse reparationer,” siger Martin V. Kristiansen fra Work On.

Work On er det eneste aarhusianske værksted, der reparerer både smartphones og spillekonsoller. De to brødre bag firmaet specialiserer sig i iPhones, iPads, PlayStation 3 og PS4, men har bred erfaring med alle slags smartphones og spillekonsoller.

Glæd jer også til at hilse på resten af Repair Café-teamet, som hver måned på rampen giver os lyst (og hjælp) til at fikse det selv – om det så er at lappe cyklen, skifte lynlåsen eller ordne ledningen.

repair_cafe

repair_cafe_skilt

 

 

 

 

 

Comments are closed.