Mød DD Lab på #MMFAarhus

DD Lab er legepladsen for de studerende i Digital Design på Aarhus Universitet.

Hele weekenden kan du møde dem og deres projekter, artefakter og installationer på Rampen – og lørdag inviterer de både til workshop om Raspberry Pi/Arduino og til oplæg om prototyping som værktøj på akademiske uddannelser.

ddlab1

WORKSHOP: FRA KNAP TIL SKÆRM MED ARDUINO, PROCESSING OG RASPBERRY PI

På workshoppen udforsker vi sammen med DD Lab, hvordan man kan koble den fysiske verden med den virtuelle. Deltagerne lærer at manipulere billeder og grafik på skærmen ved hjælp af hjemmebygget elektronik. Vi bruger teknologierne Arduino, Processing og Raspberry Pi, til at eksperimentere på. Det er tre teknologier, der er oplagte både hver for sig og i fælleskab, hvis man er interesseret i at bruge teknologi til at lave kunst, prototyper eller hobbyprojekter.

Workshoppen finder sted lørdag fra kl. 13-15.30 i Projektrum 2 på Niveau 1. Målgruppe: fra 15 år. Kræver tilmelding – max 10 deltagere. Tilmelding via linket her.

OPLÆG OM DD LAB ved RASMUS LUNDING

Rasmus er leder af DD Lab på Aarhus Universitet. Rasmus vil tale om, hvordan de studerende på Digital Design og Informationsvidenskab bruger prototyper og andre fysiske genstande i deres akademiske uddannelse, og hvordan DD Lab kan supplere den faglighed universitetet giver med konkrete færdigheder inden for det, der for tiden kaldes ‘makeraktiviteter’.

Talken finder sted lørdag kl. 14.30-15.30 på Rampen. Fri entré og ingen tilmelding.

Læs mere om DD Lab på deres hjemmeside.

Comments are closed.