Sy med elektronik, prøv Virtual Reality, nørd igennem og vær med til at skabe et spil!

Som besøgende på #MMFArhus kan du kigge på alt muligt sejt, der er lavet – men du kan i dén grad også selv få fingrene i alt fra software til hardware, bl.a. arduinoer, robot-arme, loddekolber og elektroniske tekstiler. Læs om nogle af de makers, du kan møde, lige her …

kodesmart

It og Leg & Kodesmart – leg med wearables, e-tekstiler og anden elektronik
De to stande hos hhv. It og Leg & Kodesmart fungerer som åbne værksteder, hvor alle børn og deres nysgerrige voksne se nærmere på en masse finurlig elektronik. Både It og Leg og Kodesmart medbringer et fascinerende udvalg af elektroniske tekstiler og ‘wearables’ – f.eks. kan lave dit eget filt-armbånd med påsyet elektronik, der lyser når du har det på.
It og Leg er en del af iværksætter Karin Høghs virksomhed PodConsult, som både sælger elektroniske sæt inden for it, leg og læring og også udbyder workshops og undervisning i teknikkerne. Karin Høgh deltog også i Mini Maker Faire 2015 med workshoppen RaspberryPod. Bag virksomheden Kodesmart står Sophie Hovdekorp, der gennem bøger/ebøger og såkaldte ‘playshops’ tænder børns interesse for robotter, computere, spil og gadgets.

hopspots

Hopspots
Hopspots er et interaktivt læringsmiddel til børn, hvor man ved hjælp af 12 interaktive ‘brikker’ på gulvet – forbundet til iPad og højttalere – kan hoppe sig gennem forskellige spil. Der findes allerede en række spil til Hopspots, og flere er på vej – projektet er nemlig stadig under udvikling. Til #MMFAarhus kan du møde folkene bag Hopspots og være med til at tegne, indspille, programmere (og til sidst spille) nye spil! Kvinden bag Hopspots er arkitekt og designer Aviaja Borup Lynggard fra CxD – Child Experience Design.

organicity_social_icon-300x300

Creative Making in Smart Cities
Under denne overskrift kan du om lørdagen på Rampen møde Alexandra Instituttet og Organicity. Det bliver i form af en åben workshop, hvor du bl.a. kan lodde, prøve at programmere en Arduino og andre nørdede aktiviteter inden for elektronik og programmering. Alexandra Instituttet er en non-profit-virksomhed, som hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Organicity er et EU-støttet initiativ, der gemme en række kreative projekter arbejder for at inddrage borgerne i fremtidens teknologiske byudvikling, så vores byer kan blive til ’smart cities’. Organicity er desuden en af de officielle sponsorer, som støtter Aarhus Mini Maker Faire 2016.

aate-vr

Har du idéer til Virtual Reality?
Søndag får vi besøg af Ege Jespersen fra virksomheden Åte VR. Ege holder både et oplæg om Virtual Reality og firmaets arbejde inden for sundhedssektoren – og en workshop, hvor man kan prøve at designe og sketche sin egen idé til en VR-aktivitet med Google Tiltbrush. I Åte VRs stand kan man i øvrigt selv opleve VR og f.eks. prøve at spille et spil.

kontruction

Konstruction
Fra idé til produkt – aarhusianske Konstruction er dem man kan gå til, hvis man vil have hjælp til at få skabt en prototype af en idé, man har fået – og måske endda også senere have hjælp til at få den sat i produktion. Firmaet tilbyder bl.a. konstruktion af 3D-modeller, færdige 3D-print, CNC-fræsning og lasergravering. Til #MMFAarhus kan du se og høre om trinnene fra “en tegning på en serviet” til færdigt produkt. Du kan også se nogle af de prototyper, Konstruction har fremstillet. Måske noget for dig, der går rundt med en lille opfinder i maven…?

ustepper

uStepper
Endelig kan du møde de to elektronik-ingeniør-studerende Mogens Nicolaisen og Thomas Olsen (tilsammen ON Development IVS), som har fået crowdfundet produktet uStepper. uStepper er en forbedret udgave af en steppermotor, som sikrer præcision ved hjælp af konstant feedback. Den kan sættes på alt fra 3D-printere til robot-arme og kameraudstyr til panorering osv., og den kan programmeres til lige den funktion, man ønsker – uStepper er kompatibel med Arduino og passer derfor godt til hobby-DIY-folket, til undervisning osv. Mogens og Thomas har bl.a. selv designet og bygget en robot-arm specifikt til uStepper. Kom forbi deres stand til #MMFAarhus og prøv selv at lege med den ;)

Comments are closed.