Sidste nyt: Steampunk-våben og Edison-robotter til #MMFAarhus

I morgen går det løs! Og vi har lige på falderebet to tilføjelser til lørdagens program: Hvad med at dyrke din steampunk-fascination – eller få en robot til at lave sumobrydning? ;)

Læs mere ved at klikke her – eller se det fulde program for begge dage på linket her.

steampunk_-nerfgun

Professor P. Koch & Associates: Steampunk-kostumer og Nerf Guns

Steampunk er en fiktiv fortid, hensat til 1800-tallet, hvor man kunne få alle de samme ting, som man kan i dag – bare flottere! Steampunk er startet som en aflægger af science fiction, en glimt-i-øjet-kommentar til 1980’ernes cyberpunk. Men den har fået sit eget liv, hvor dyrkerne ofrer masser af timer på at genskabe den fortid, der aldrig har været. Besøg standen hele lørdag, hvor Professor P. Koch & Associates skaber kostumer og ombygger Nerf-våben i steampunk-stil.
Bag aktiviteten står bl.a. John Alex Hvidlykke fra Industrial Strange.

codingpirates_pic

Prøv robotter med Coding Pirates

Hele lørdagen kan man komme forbi kodepiraternes stand og prøve at programmere og køre med de sjove Edison-robotter. Man kan få dem til at lave sumobrydning, finde vej i labyrinter og meget mere. Man kan også lave baner til Ozobots og styre deres adfærd med farvekoder. NB: Lørdag kl. 11.30-12 kan du også høre mere om Coding Pirates, når de holder oplæg foran Læsesalen og fortæller om hvem de er og hvad de laver :)

Comments are closed.